Har du penge, så kan du få, og har du ingen, så må du gå!

Id? Kassedamen i Carrefour kigger spørgende op, da jeg rækker hende mit Visakort. I Argentina kræver supermarkederne åbenbart håndfast identifikation, når kunderne betaler med plastic. Selvsikkert hiver jeg min telefon op af tasken og viser hende et billede af mit pas. Ha, jeg har prøvet det før. Det er min anden tur til supermarkedet indenfor nogle få timer, og jeg har allerede fundet smutvejene.

Hun ryster på hovedet. Selvom pasbilledet gengivet på min iPhones udmærkede retinaskærm langt fra lever op til modelstandarder, så er det tydeligvis et billede af mit pas i knivskarp opløsning. Og trods min udførlige forklaring om, at det var ganske tilstrækkelig id tidligere på dagen, vifter både kassedamen og den tilkaldte manager bestemt mine protester væk, som var de fluer, der insisterende kredsede over en sukkermad. Der er ingen vej udenom, jeg må lade varerne stå og traske tilbage til hotellejligheden for at hente den fysiske udgave af passet.

Forvent det uventede

Det er dog alligevel en god følelse, da jeg endelig får lov at bytte en underskrift på kreditkort kvitteringen med mine tilbageholdte varer og forlader butikken med fyldte poser. Selvom det virker som et unødvendigt postyr for sølle 54 kr., bidrager det til helhedsoplevelsen. Tingene foregår på en anden måde end ved kassekøen i Fakta – bogstaveligt talt – og det er jo dybest set grunden til, at vi rejser. Jeg har været i Argentina mindre end 24 timer, nyligt hoppet af fire-båden fra Uruguay, klar til et nyt kapitel, nye indtryk og anderledes måder at gøre tingene på.

I sammenligning med lillebror Montevideo føles Buenos Aires med sine dobbelt så mange indbyggere og kosmopolitiske stemning som en rigtig storby, hvor folk har travlt, og livet leves hurtigt og på alle tidspunkter af døgnet. Jeg har dog ikke haft mulighed for at få ret meget af byens pulserende liv op under neglene endnu. En anden kulturel-logistisk udfordring er at finde rigtige papirpenge i weekenden. Jeg ankom lørdag aften, og på det tidspunkt er de fleste hæveautomater tømt for penge. Når alle har brug for kontanter til weekenden, bliver hæveautomaterne åbenbart hurtigt tørlagt, og så må man vente til mandag.

Den lukkede by

Selvom de fleste steder modtager betalingskort, er man alligevel begrænset af ikke at have kontanter. Det føles lidt nærigt ikke at kunne lægge drikkepenge på restauranten, når man nu ved, at det er kutyme i landet. Og når busser og taxaer kun modtager kontanter, er de syv km. til det berømte søndagsmarked i den farverige bydel San Telmo også udelukket. I dag var Buenos Aires en lukket by, men jeg har heldigvis en måned til at tygge mig igennem de mange oplevelser, der venter.

Man siger at de små glæder i livet ofte er de største, og jeg var personligt begejstret over mine Carrefour indkøb. Turen til supermarkedet i et nyt land er for mig altid spændende. Vandringen op og ned af gangene for at tjekke priser, vareudvalg og i smug de lokale handlende giver et godt indblik i den by, jeg er landet i. I dette tilfælde er det også en rar forandring at bo i en lejlighed med et lille køkken. Efter en måned på hotel hvor vi har spist ude hver dag, bliver det rart at have mulighed for at lave lidt mad.

Anden by på turen tegner allerede lovende. Det bliver spændende at lære Buenos Aires bedre at kende.

 

LinkedInFacebookTwitterGoogle+WordPress

2 Comments for “Har du penge, så kan du få, og har du ingen, så må du gå!”

says:

Jeg er helt enig med dig i, at det bedste sted at lære et nyt land/sted at kende er i supermarkedet. Det har jeg også praktiseret når jeg rejser. Duftene, udvalget af varer og mystiske specialiteter er med til at give fornemmelsen af at man kender stedet lidt bedre.

Tanja Blicher

says:

Jep, og når man finder 99 % dulce de leche på hylderne og 1 % chokolade i slikafdelingen, ved man, at man er kommet til et latinamerikansk land. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *