1 år, 12 byer, 12 lande, 3 kontinenter
Id? Kassedamen i Carrefour kigger spørgende op, da jeg rækker hende mit Visakort. I Argentina kræver supermarkederne åbenbart håndfast identifikation, når kunderne betaler med plastic. Selvsikkert hiver jeg min telefon op af tasken
“Nothing compares, nothing compares to you” synger Sinéad O’Connor sjælfuldt ud over Tristán Narvajas menneskefyldte gade og får snart selskab af lystig spansk schlagermusik. Sirlige pyramider af tomater, appelsiner
Det er næsten ligesom at glæde sig til juleaften her dagen før dagen. Fredag er den længeventede dag, hvor jeg hanker op i 20 kg (+ det løse) nøje udvalgte ejendele og tager afsted på eventyr.
Begejstringen og alle de opsparede håb og
Jeg har aldrig haft et RIGTIGT mål. Noget helt konkret som at løbe et marathon på den Kinesiske Mur, tabe tre kilo eller at arbejde i en spændende stilling hos LEGO inden jeg bliver 35. Noget man kan sige højt og fortælle sin mormor eller
Engang troede jeg, at netværk kun var for sælgere og karrierefokuserede ledere. Så jeg tænkte ikke på, at det kunne være noget for mig. Men så opdagede jeg, at det egentlig bare handler om at tale med andre mennesker og dele ting, som optager
På film er der de her afgørende øjeblikke, hvor hovedpersonen tager en vigtig beslutning, og vi alle sammen ved, at der ingen vej er tilbage. Senere kommer de symbolske scener, hvor det regner, så vi forstår, hvor alvorlig situationen
Beslutningen er taget, og pengene er betalt. Så burde jeg vel kunne læne mig tilbage og gå og hygge mig, indtil jeg pakker en kuffert og hopper på et fly mod Montevideo om to måneder.
Okay, jeg burde lige tjekke, om jeg skal have visum til nogle
“Congratulations, Tanja! I am thrilled to formally offer you a spot as a participant on Remote Year, launching February 1, 2016.”
Beskeden tikkede ind den 6. oktober, og tiden stod stille et øjeblik, mens jeg læste mailen et
Min mor sidder med sin velkendte hvide porcelænskop foran sig i det lyse køkken. Jeg gumler på et stykke hjemmebagt pæretærte og har netop overbragt hende beskeden om, at jeg vil bruge det næste års tid på at rejse næsten jorden rundt.
Hvordan er det nu med den der mavefornemmelse? Er det ikke meningen, at den skal hoppe og spjætte og blinke neongult, når man er på vej til at træffe den rette beslutning? Nu gjorde jeg det, sprang ud i det med hud og hår, men jeg kan ikke høre